For at forstå dit forhold til penge skal du kigge på dine forældre

Det kan være ganske, ganske overvældende at gå i gang med at forstå vores forhold til penge. Men et godt sted at starte er, at undersøge, hvordan penge lever i vores familiesystem.

Vi er alle født ind i en familie, hvor der er et fremherskende pengesyn og en fortælling om, hvad vi kan og ikke kan, hvad vi må og ikke må, hvad vi fortjener og ikke fortjener, når det drejer sig om penge.

Det betyder, at vi allerede i vuggegave har fået en bestemt prægning omkring penge og som sætter rammerne for vores livsudfoldelse - hvis vi ikke når at vågne op i det. I værste fald kan disse rammer være så livsbegrænsende, at vi aldrig får opfyldt de drømme og længsler vi har i vores liv.

Det sjove er, at vi alle sammen har familiehistorier om penge. Men det er yderst sjældent, at vi opmærksomme på, hvordan disse historier præger familiens forhold til penge, og hvordan disse prægninger bliver arvet fra generation til generation. Disse historier går hen og blive familiens livsmantraer, og regulerer, uden at vi er bevidste om det, vores pengeadfærd og vores forhold til penge.

Nedenstående viser en række af de mest gængse livsmantraer, som har deres oprindelse i vores familiehistorier – det kan være at du kan genkende nogle af dem fra din egen familie.

• Penge giver frihed
• Flere penge vil gøre os lykkeligere
• Penge er magt
• Vi fortjener ikke penge
• Penge fordærver mennesker
• Penge er roden til alt ondt
• Man skal yde før man kan nyde
• Gode mennesker bør ikke beskæftige sig med penge
• Der vil aldrig være penge nok
• Man skal arbejde hårdt for at tjene penge
• Man får ikke noget foræret i livet

Disse livsmantraer bliver yderligere interessante, når vi tør bevæge os ned under overfladen, og kigge på hvad de egentlig gør ved os og vores livsudfoldelse. Måske bliver pengemantraet ”vi fortjener ikke penge” en historie om alle de andre ting, vi udover penge ikke fortjener i livet. Det kan være, at vi ikke fortjener kærlighed, selvomsorg, at blive lykkelig, at få opfyldt vores drømme og længsler i livet. Den begrænsning vi projicerer over på penge, er egentlig en begrænsning vi lægger på os selv.

Så kære læser, hvilke livsmantraer får du øje på i dit familiesystem?

Jeg har lavet en online-test, som er baseret på livsmantraer. Testen kan hjælpe dig til at begynde at forstå dit forhold til penge. Du kan finde testen ovre i min facebookgruppe ”Pengeværd – lær at leve i fred med penge og din økonomi”:

https://www.facebook.com/groups/3260629694152908

Bær lidt over med mig, hvis du tager testen. Pt. er selve den datamæssige håndtering af testresultatet manuel, men til gengæld får du nogle personlige ord med på vejen 😊.​

Har jeg fanget din interesse og har du brug for at høre mere?​

Så tilmeld dig mit nyhedsbrev her.​

Husk at tjekke dit spamfilter, når du skal bekræfte tilmeldingen til maillisten. 

Kontakt mig hvis du vil høre nærmere​!

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt