Hvor meget tænker du egentligt over din relation til penge i dagligdagen? Tænker du nogensinde over, hvilke overbevisninger, tanker og følelser, håb og drømme du projicerer over på penge, og hvordan dette påvirker din adfærd omkring penge?
Måske tænker du her: ”Hvad har pengeprojektioner og pengeafhængigheder med hinanden at gøre?”. Men lad mig fortælle en historie om mig selv og min relation til penge, så forstår du måske bedre, hvad det er jeg forsøger at fortælle dig.
Men lad os først lige dvæle ved begrebet pengeafhængigheder, og undersøge hvad det dækker over. Vi kan alle nu og da træffe dårlige pengemæssige beslutninger. Dette er ganske normalt, og i det omfang at vi lærer af vores fejl, kan man tilmed sige, at de er nødvendige. Enkeltstående og isolerede hændelser har oftest ikke nogen konsekvenser for os i det lange løb.
Pengeafhængigheder derimod er vedvarende, forudsigelse, ofte stagnerede mønstre af adfærd, som forårsager stress, angst, søvnløshed, og kan forringe vores livskvalitet. Det kan være svært at komme ud af afhængigheden igen og i yderste konsekvens kan adfærden spænde ben for de drømme og ønsker, man har for sit liv. Det er ofte forbundet med stor skam og ensomhed, at være styret af sine pengeafhængigheder. Med dette i mente vil jeg nu forsætte med min egen historie om min afhængighed.
Jeg har igennem mange år haft en udpræget tendens til at underforbruge. Man kan som udgangspunkt sige, at det er et økonomisk sundt princip, at jeg bruger færre penge end jeg har. Det giver mig mulighed for at lægge penge til side til uforudsete udgifter og spare op til ferier og til mine drømme. Men min variant af underforbrug er mere af den patologiske slags, hvor jeg har en tendens til ikke at unde mig selv de mest nødvendige dagligdags ting. Det kan være at jeg ikke skruer op for varmen i hjemmet, ikke køber den medicin jeg har behov for m.m.
Jeg blev meget bevidst om min adfærd i forbindelse med noget skadedyrsbekæmpelse i vores hjem sidste år i august måned. En konsekvens af bekæmpelsen var, at alt sengetøj, madrasser, dyner og hovedpuder skulle vaskes ved minimum 60 grader - og det kunne min kære gamle, varme, men også slidte dyne ikke holde til, så den blev kasseret. Jeg måtte i stedet anvende en sommerdyne om natten. Tilfældigvis var det en meget kold periode og jeg lå og frøs med min tynde sommerdyne over mig. Jeg fortalte min mand om de natlige genvordigheder, hvortil han svarede, ”men kære skat, kan du ikke bare låne penge fra vores budgetkonto og købe en ny dyne?!”. Min umiddelbare reaktion var, ”at det er da komplet idiotisk at bruge penge på en ny dyne”, men i det samme gik det op for mig, hvordan jeg behandler mig selv i sådanne situationer.
Jeg har en grundlæggende modvilje mod at bruge penge på mig selv - for tænk nu, hvis jeg ikke har penge nok. Penge nok til hvad, kunne man fristes til at spørge - men det er ikke det, det drejer sig om.
Det drejer sig om selve angsten for ikke at have nok!
Denne angst har jeg projiceret over på penge, hvilket medfører, at jeg er meget årvågen omkring penge. Jeg bruger meget energi på at overvåge og kontrollere min finansielle situation - jo flere penge jeg har på kontoen og jo mere styr jeg har på fremtidige pengestrømme, jo mere tryg og sikker kan jeg føle mig. Omvendt føles mit liv mere angstfuldt, hvis jeg ikke har mange penge på kontoen eller jeg kan se at min indkomst går ned i en periode ude i fremtiden. Jeg har en emotionel binding til penge, som til tider har større prioritet end min relation til andre mennesker og relationen til mig selv. Nogle gange er den emotionelle binding så stærk, at det at bruge penge kan føles som at miste en rigtig kær ven. Er der nogen her, der kommer til at tænke på Joakim von And og hans relation til sine penge?!
Men i bund og grund så drejer denne adfærd sig om, at jeg misbruger penge til at kontrollere en grundlæggende angst i mig.
Emotionel fattigdom og pengeundgående afhængighed
Indenfor finansiel terapi kalder man ovenstående fænomen for emotionel fattigdom. Jeg holder mig følelsesmæssig fattig ved ikke at tillade mig selv at nyde penge og lade dem berige mit liv. Denne adfærd medfører, at der en tendens hos mig til at søge nøjsomheden og være tilbageholdende i min livsudfoldelse i stedet for at tage livet med alle dets facetter fuldt ind. Jeg ser også denne tendens i min relation til andre mennesker, hvor jeg kan være meget tilbageholdende med at dele ud af mig selv, mine følelser, min tid, min hengivenhed og kærlighed, dele ud af min viden og tanker, dele ud af min begejstring og grundlæggende livsglæde.
Emotionel fattigdom eller underforbrug hører til i kategorien af pengeundgående afhængigheder. Fællesnævneren for denne kategori af pengeafhængigheder er at penge opleves som en kraft, der vækker frygt og angst. Penge er onde og giver anledning til stor smerte og afsavn i livet!
Udover den pengeundgående afhængighed findes der indenfor finansiel terapi to andre kategorier af pengeafhængigheder, pengetilbedende afhængighed og relationel pengeafhængighed.
Pengetilbedende afhængighed
Pengetilbedende pengeafhængighed har som grundtema, at penge er magiske. Vi har den overbevisning, at penge ved et trylleslag kan løse alle vores problemer, og derigennem transformere vores liv. Dette medfører, at der bliver lagt meget stor vægt på at tjene, anskaffe og bruge penge. Den røde tråd i disse afhængigheder er at penge er lig med sikkerhed, selvværd og lykke.
Når vi er fokuseret på penge som den magiske løsning på alt og overbeviser os selv om, at "flere penge vil gøre verdenen til et bedre sted at være", forholder vi os ikke til de underliggende problemer i vores liv. En typisk adfærd indenfor denne type af afhængighed er, når vi misbruger penge til at regulere følelsesmæssige tilstande. Det kan vi blandt andet gøre via shopping, hvor vi kortvarigt kan opleve lindring af smerte eller opleve glæde og spænding ved tilværelsen.
Relationel pengeafhængighed
Relationelle pengeafhængighed er kendetegnet ved, at vores anvendelse af penge er viklet ind i vores relationer og de følelser vi har bundet i dem. Vi bruger penge til at skabe relationer, men vi bruger også penge til at forstærke, tilbede, forherlige, påvirke, redde, straffe, dominere, overtale, manipulere, afvise, krænke, lokke, bestikke og kontrollere relationer. Sidst og ikke mindst kan vi gøre os relationelt afhængige med henblik på at opnå penge og økonomisk sikkerhed.
Den klassiske fortælling indenfor denne type af pengeafhængighed er fortællingen om prinsen på den hvide hest. Han kommer og redder os, og fører os væk til et bedre liv, hvor der er nogen, der tager sig af os. I denne fortælling har vi ofret vores uafhængighed, selvstændighed og handlekraft og misbruger relationen med henblik på at opnå penge, økonomisk velvære og sikkerhed. ”Men hvad får prinsen så ud af det og hvad er hans afhængighedsmønster?”, kan man spørge sig selv – og det bliver emnet for et andet blog-indlæg.
En anden relationel fortælling er den, hvor forældre forsøger at kontrollere og manipulere voksne børns adfærd ved at give eller tilbageholde penge. Årsagen kan være at forældrene sætter penge lig med kærlighed, og misbruger penge til at opnå en tættere relation til børn og evt. børnebørn – ”hvis du viser mig kærlighed og taknemmelighed, så får du penge, men hvis du ikke sætter nok pris på mig, så får du ingen!”. En anden årsag til forældrenes adfærd kan være ønsket om at opretholde og bestyrke deres position som værende vigtige og uundværlige medlemmer i familien, og ikke blive oplevet som værende en emotionel byrde.
Kort fortalt så kan pengeafhængigheder have afsæt i overbevisninger om at penge er onde, eller i overbevisninger om at penge er magiske. Sidst og ikke mindst kan din pengeadfærd være viklet ind i dine relationer.
Så kære læser - hvilke pengeafhængigheder har du i dit liv og hvad projicerer du over på penge?