Et påskeeventyr om pengeangst

​Et påskeeventyr om pengeangst eller historien om hvorfor det var Kylle og ikke Påskeharen, der blev Påskebryggens frontfigur.


Kort før påske var Påskeharen lige et smut nede hos den lokale købmand, hvor hun igen blev konfronteret med den fremtid, der kunne have været. Der midt på butikkens ubetinget bedste salgsplads, så hun millioner af Kyller stå og sole sig i al deres gule stråleglans i udstillingen for Påskebryg. Påskeharen blev grebet af stor kedafdethed og følte igen at hun havde forspildt sin store chance. ”Det kunne have været mig”, tænkte hun vemodigt, men også med en hel del misundelse.


Hendes tanker gled tilbage til den dag, hvor hun og Kylle stod tilbage som de sidste to deltagere i Bryggeriets audition om at blive frontfigur til deres nye store satsning, Påskebryggen. Det havde været så overvældende, at hun måtte knibe sig i armen – det var hendes store drøm, der var igang med at udfolde sig. Bryggeriet havde ærligt meldt ud, at de ikke kunne garantere en ansættelse af længere tids varighed, da de ikke vidste, hvordan det nye produkt ville klare sig på markedet. Men de var meget optimistiske med hensyn til produktets fremtid.


Påskeharen havde imponeret dommerpanelet med sin meget store faglige viden om ølmærker og produktionsmetoder, og panelet roste hende for hendes meget grundige besvarelser. Kylle derimod havde været lidt flagrende, da dommerpanelet spurgte ind til hendes viden om ølkapsler. Påskeharen havde grint lidt for sig selv, da hun hørte Kylles svar. Kylle havde nemlig svaret i øst og i vest, hvilket havde givet anledning til en munter stemning blandt dommerne i panelet. ”Tænk at man kan gå til audition og vide så lidt om ølkapsler – det er lidt pinligt for Kylle”, tænkte Påskeharen og godtede sig.


Adspurgt om de var villige til at kaste sig ud i den nye satsning sammen med Bryggeriet, udbrød Påskeharen, at hun godt lige ville have noget betænkningstid. Hun mærkede, at hun havde behov for at gå sine budgetter detaljeret igennem, så hun kunne være i stand til at træffe en beslutning på et sikkert økonomisk grundlag. Hun var af den overbevisning, at økonomisk tryghed gik forud for alt andet i livet. Faktisk overvejede hun lidt, om hun skulle bede Bryggeriet om at udskyde deres beslutning, så hun kunne spare nogen flere penge sammen. Det ville give hende mulighed for at være ekstra tryg, når hun skulle træffe sin endelig beslutning. Hun havde også behov for at mærke efter, om hun var kompetent nok til den nye rolle. Der var nogle bøger og online-kurser hun godt lige ville genbesøge inden hun vil give Bryggeriet sit svar. Hun havde lært, at hvis man ikke ved noget 100 pct., så ved man ikke noget.


Kylle derimod havde ingen betænkninger, og meddelte straks, at hun sagtens kunne se sig selv, som en del af Bryggeriets store satsning. ”Lidt grandiøst og ubeskedent”, tænkte Påskeharen ved sig selv, ”Hun har vist ikke lært at sætte sit lys under en skæppe”.


Det er ingen hemmelighed, at det var Kylle, der fik jobbet!


I den lange betalingskø til kassen hos den lokale købmand stødte Påskeharen ind i Ulven, som til tider optrådte som Kylles sidekick i Bryggeriets reklamefilm for Påskebryg. Påskeharens humør dalede yderligere et par grader, da Ulven spurgte ind til hendes velbefindende og hvordan det stod til i hendes arbejdsliv. Hvis hun skulle være helt ærlig, så var hun virkelig træt af at se på alle de Kyller, som tilsyneladende udlevede Påskeharens drømme på de forskellige SoMe platforme.


Faktisk var hun dødtræt af alle Kyllernes SoMe opdateringer, der desværre havde en tendens til at drukne i en masse likes. ”Tænk at folk virkelig ikke kan gennemskue hende – det er jo virkelig plat, det hun skriver der”, eller ”Det der, det ved alle sgu’ da....simpelthen spild af tid og spalteplads”, eller ”Ej Kylle, det er jo ikke helt sådan teorien er. Hvorfor skrive om noget på SoMe, hvis man ikke har sat sig ordentligt ind i tingene”, eller ”Stop dig selv Kylle, du behøver ikke at vise hele verdenen, hvor ubegavet du er”, var nogle af de kærlige tanker, der blev sendt i Kylles retning.


Påskeharen kunne slet ikke forstå at Kyllerne bare kastede sig ud i tingene uden et solidt økonomisk sikkerhedsnet under sig. Der var ikke noget, der foregik uovervejet i Påskeharens liv. Det så man blandt andet, når hun skiftede job. Hun havde ved ethvert jobskifte sikret sig, at det nye job altid kom med en klækkelig lønstigning. Så længe at det nye job var godt betalt, så var det underordnet, om det var et arbejde, hun virkelig brændte for. Hendes drømme kunne hun udleve den dag, hun havde penge nok. Det tidspunkt var der også styr på i henhold til hendes økonomiske 30 års plan.


For det andet kunne hun heller ikke forstå, at Kyllerne bare kunne kaste sig ud i nye ting uden en ordentlig faglig ballast. Selv sørgede hun for at holde sin viden ajour ved at tage en masse kurser og efteruddannelser. Påskeharens mantra var, ”at jo mere viden man har, jo mere sikker er man på, at man er noget værd”. Faktisk var uddannelse egentligt nogle af de få ting, hun tillod sig at bruge penge på, når det drejede sig om at bruge penge på sig selv. Hun havde endnu til gode at møde en Kylle, der var mindst lige så fagligt dygtig, som hende selv. ”Grunden til at Kylle ikke søger fagligheden” havde Påskeharens psykolog for nyligt sagt, ”er fordi hun er travlt optaget af at søge ekstern bekræftelse”. Det var nok også derfor, at Påskeharen konstant blev bombarderet af en masse Kylle-selfies via SoMe. ”Det er jo egentlig ikke rigtig til at holde ud”, havde psykologen måtte medgive Påskeharen. ”Det siger meget mere om Kylle end det siger noget om dig”, sluttede psykologen af med at sige.


Hvis Påskeharen virkelig skulle mærke efter og være helt ærlig, så var hun i bund og grund ret frustreret over, at hun slet ikke var i nærheden af at kunne udleve sine drømme. Denne frustration blev yderligere forstærket, når hun så hvordan mange forskellige slags Kyller førte sig frem, som om verdenen lå for deres fødder.


Ulven, der lidt havde fortrudt, at han havde spurgt ind til Påskeharens liv, sagde lidt henkastet og også lidt for sjov, om hun ikke bare skulle skrue op for sin egen indre Kylle. ”Jeg har faktisk læst et sted, at hvis man hele tiden bruger sin energi på at kontrollere og overvåge sine penge, så lader man angsten fylde for meget i sit liv. Det kan lukke ned for alt det levende, sjove og glædesfulde i tilværelsen ”. Ulven blev så overvældet af sine egne kloge ord, at han, for at udnytte dette klarsynede øjeblik bedst muligt, skyndte sig at tilføje: ”Jeg er ret overbevist om, at Kylle ikke lader sin livsglæde og udfoldelse af sine drømme styre alt for meget af, hvor mange penge hun har stående på sin konto”.


Påskeharen stoppede brat op i sin talestrøm, og kiggede overrasket på Ulven, ”Skrue op for min indre Kylle” tænkte hun. Pludselig kunne Påskeharen mærke, at der var noget i hende, der lige så stille begynte at dæmre, ”Måske var hun ikke så dum alligevel, hende Kylle der!”.


Hvordan er det egentligt med dig og din indre Kylle, får hun lov til at udfolde sin livsglæde og sine drømme? Giver du hende plads og lov til at shine? Eller bliver din indre Kylle fortrængt af din indre Påskehares ønske om økonomisk kontrol og angst for ikke at have penge og viden nok.


Kontakt mig, hvis du har behov for hjælp til at skrue op for din indre Kylle.

Har jeg fanget din interesse og har du brug for at høre mere?​

Så tilmeld dig mit nyhedsbrev her.​

Husk at tjekke dit spamfilter, når du skal bekræfte tilmeldingen til maillisten. 

Kontakt mig hvis du vil høre nærmere​!

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt