Under et stilhedsretræte på min psykoterapeutuddannelse i juni måned sidste år, blev det meget tydeligt for mig, hvordan mit højtlønnede og trygge job i it-branchen, var forbundet med alt for høje omkostninger.
Under retræten kom jeg i kontakt med, at jeg gerne vil hjælpe mennesker med at skabe livsvarige forandringer med udgangspunkt i deres drømme og længsler. Men hvordan var det lige med min egne tiltag med hensyn til at gøre nøjagtig det samme? Jeg tænkte ved mig selv, ”at hvis jeg skal lykkes med min mission, så skal jeg selv gå vejen”.
Nogle gange når man kommer til den slags erkendelser, bliver det et point-of-no-return. De sansemæssige lag, der længe havde kæmpet desperat for at undertrykke min aversion mod mit arbejde, begyndte at slippe deres tag i min krop. Det var ikke et kønt syn, der dukkede op til overfladen; for lige pludselig kom jeg i kontakt med, hvor meget jeg var ved at brække mig over at skulle gå på arbejde hver dag. Jeg kom også i kontakt med, hvor meningsløst og hvor lidt værdiskabende jeg egentlig syntes mit arbejde var. Det blev så håbløst tydeligt, hvor lidt jeg brugte mine evner, min kreativitet og min passion. Jeg var faktisk et sted, hvor jeg selv med den største anstrengelse, havde meget svært ved at holde mig selv og min dagligdag ud. Og det er ikke et rart sted at være, skulle jeg hilse og sige!
Jeg har erkendt, at mit pengesyn, der er baseret på angsten om ”ikke at have penge nok”, har fastholdt mig i et karrierespor, hvor det har været størrelsen på lønnen, der har været den afgørende faktor. Spørgsmålet om jeg udnyttede min kreativitet og mine evner på den bedst mulige måde, kom ret langt nede på min prioriteringsliste. Og hvis jeg virkelig skal mærke efter, så er det meget længe siden, at jeg har haft et job, som har været forbundet med nogen form for livsglæde. Det er faktisk ret sørgeligt!
Mit pengesyn har medført store omkostninger for mig. Jeg har solgt min livsglæde og livsformål for penge. Jeg har ofret min kreativitet, passion og har ladet mig nøjes, fordi jeg har projiceret min følelsesmæssige tryghed over på penge. Mit pengesyn med et overdrevent fokus på at opnå tryghed, var lige så stille ved at bryde mig ned og æde mig op indefra. Jeg vil så her tilføje, at jeg ikke underkender, at vi skal have penge nok til at dække vores faste udgifter og vores daglige fornødenheder både på den korte og lange bane. Men på den anden side skal vi heller ikke lade et pengesyn begrænse vores livsglæde og livsudfoldelse, og i sidste instans fratage os alt det gode, som giver livet mening.
Og slutningen på min historie er den (selvfølgelig), at jeg sagde mit job op og havde sidste arbejdsdag i slutningen af september sidste år. Og jeg har ikke kigget mig tilbage siden 😊. På det tidspunkt havde jeg arbejdet en hel del på at ændre mit pengesyn. Min beslutning blev ganske enkel, da det gik op for mig, hvor meget mit pengesyn havde påvirket min livskvalitet og -glæde, og hvor store omkostninger der var forbundet med det.
Så kære læser, ”Hvad mon du har måttet ofre for at få penge? Og har du et pengesyn, der støtter dig i din livsudfoldelse?”
Hvis du er nysgerrig på at vide mere om dit pengesyn og hvordan dine pengeoverbevisninger kan begrænse din livskvalitet, så kom over besøg mig i min facebookgruppe:
https://www.facebook.com/groups/3260629694152908